Historie

1. august 2010 begyndte IKA et håndboldakademi i Kolding med det formål at udvalgte unge håndboldspillere fik optimale muligheder for at udvikle deres talent. IKA udviklede et koncept, hvor de unge mennesker fik mulighed for at kombinere deres sport med deres uddannelse på den mest optimale måde. På den baggrund flyttede 11 forventningsfulde unge ind på akademiet i august 2010.

I 2013 blev Idrætsakademi Ringkøbing-Skjern etableret, men i 2015 overdrog IKA driften af akademiet til Ringkøbing-Skjern Kommune.

I 2014 åbnede IKA Ringsted, hvor der i dag tilbydes træning til floorball- og håndboldspillere.

Efter sommerferien i  2018 star IKA en ny afdeling op i Billund Kommune, og lukker ved samme lejlighed afdelingen i Kolding. I Billund Kommune skal IKA varetage den idrætsmæssige del af Billund Kommunes nye talentprojekt. I den forbindelse har IKA købt en ejendom i Grindsted, som skal fungere som det nye bosted for miljøelever.  

IKA er hele tiden på udkig efter nye idrætsgrene, der ønsker at tilbyde elitære træningsforhold for deres idrætsudøvere og på udkig efter idrætsudøvere, der ønsker at optimere træning og uddannelse mest muligt.

IKA er ikke klubafhængig, og man kan derfor modtage træning på IKA uagtet klubtilhørsforhold.